START MED ET STORYBOARD

Storyboard som arbejdsredskab

Man bliver så fristet – fede billeder alle vegne og hele tiden. Og hvem ved – det kan jo være, at det kan bruges?

Jeg har prøvet det mange mange gange – at vende hjem fra optagelser med aaaaaaalt for mange timers optagelser – og ja også selv om filmen kun skulle være 2 minutter! Det er alt for nemt at trykke record, når man er ude på location – problemet er bare, at det bliver så pokkers træls at sidde med alt materialet, når man er kommet hjem. Først skal man se det hele igennem og efterfølgende finde hoved og hale i historien.

Derfor er mit første råd til dig i vil-selv-video-produktionen at lave et storyboard – en skabelon over historien, der beskriver de enkelte scener med billeder, interviews og evt. speak. Det er vigtigt, at du udarbejder storyboarded, inden du tager på optagelse, da det jo er en form for skabelon til dit arbejde i ‘marken’.

Se video-indslaget oven for og få en ide om, hvordan du griber et storyboard an.

4 comments

  • 30. June 2014 at 13:50 // Reply

    Super brugbart! Jeg synes, det sværeste er at se alt det for sig, som man vil have i sin video, inden man begynder at lave den, hvilket jo er forudsætningen for at lave et ordentligt storyboard. Mine videoer bliver stadig mest til i en kaos-proces, som er helt styret af tilfældigheder og af, hvad folk nu finder på at sige og gøre foran kameraet – og så er det først, når jeg sidder og skal klippe det hele sammen, at jeg opdager alle de manglende billeder og speaks. Måske er det noget, der bliver bedre, jo mere man øver sig?

  • 30. June 2014 at 20:50 // Reply

    Hej Louise, det er klart, at øvelse gør mester. Det vil sige, at jo flere gange du begynder processen med et storyboard, des lettere vil det falde dig at udarbejde et detaljeret storyboard på sigt.
    Prøv de første par gange blot at skrive et overordnet storyboard, hvor du i ‘billedkolonnen’ måske kun beskriver, hvor det foregår og hvilke objekter der skal optræde. Du vil jo stadig have et fint overblik over historiens udvikling, idet du ved, hvor den begynder, fører hen og slutter. Det kan selvfølgelig stadig være svært, men jeg lover dig, at gennemtænking af ens historie – ikke mindst billedmæssigt – er godt givet ud netop når du skal sidde med redigeringen. Det er jo den fase, der trækker tænderne ud:)
    Med hensyn til sync’erne, så skal det kun være det man kalder ‘maske-sync’ – det vil sige, at vinklen er klar, men at formuleringerne selvfølgelig skal komme fra interviewpersonen selv – med hans/hendes egne ord. Hold dog fast i vinklen og sørg for at den ‘kommer i kassen’.
    I næste blog-indlæg vil jeg præsentere nogle forskellige ‘billed-typer’ som er gode at have for øje i storyboardet også. Når du får dem ind på rygradden, vil det også blive lettere at lave mere detalerede storyboards. Håber det giver mening og ellers skriv endelig igen! PS Hvis du giver mig din mailadresse, så sender jeg dig de kommende blog-indlæg direkte, hvis du er interesseret. Hilsen Henriette

  • 2. July 2014 at 11:34 // Reply

    Hej Henriette,

    Spændende blog, jeg glæder mig til at følge den! Jeg kom til at tænke på, hvordan du optager speak? Tilslutter du en ekstern mikrofon – og hvis du gør, hvilken bruger du?

  • 2. July 2014 at 19:42 // Reply

    Hej Camilla, tak for dit spørgsmål. I mange år sad jeg faktisk under min dyne og indtalte mine speaks i microporten, hvorefter jeg lagde lydklippet ind i min timeline i Final Cut. Lidt besværtligt, men det fungerede fint – og heldigt for mig, var jeg forholdsvis god til at få speaken i kassen i ‘første take’, så jeg omkom ikke af varme:)
    Nu er det slut med dyneløfteriet – jeg købte for et par år siden en ekstern mikrofon ved navn Omnitronic, der tilsluttes via usb-stik. Jeg supplerede med en såkaldt anti pop screen, som man monterer foran mikrofonen og derved undgår ‘støj’ og en fod, så den kan stå på bordet.
    Det fede ved den løsning er: 1) Man får speak direkte ind på timeline. 2) Man slipper for dynen – du kan stå hvor som helst og outputtet bliver fint. 3) Den er let at flytte rundt på, dvs du kan have den med ‘på tur’. I øvrigt planlægger jeg et blog-indlæg med flere tips til speak – også indtalings-teknik. Hilsen Henriette

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *